Urinsyregigt – podagra

Urinsyregigt, også kaldet podagra, er en gigtsygdom hvor højt nivå af urinsyre i blodet fører til udfelning af urinsyrekrystaller i ledvæsken. Dette fører igen til en akut betændelsestiltand i leddet med betydelige smerter og hævelse. Denne type anfald kommer oftest i stortåens grundled (90%), men kan også forekomme i andre led. Det mest almindelige er at kun et led angribes ved hvert anfald (80%), men det kan også forekomme i flere led samtidig.

Anfald varer typisk 1-4 dage.

Historie.

Allerede Hippocrates kendte til denne sygdommen. Det har i mange hundrede år været regnet som en ”fin og kongelig” sygdom fordi den ofte rammet adelen med deres høje forbrug af vin og god mad. Kong Henrik VIII af England er den mest kendte patient med urinsyregigt. Kaptein Vom i tegneserien hadde også hyppige anfald i sin stortå. Urinsyregigt  var meget almindelig i det gamle romerrike fordi romerne drak vand fra blyrør og derved fik blyforgiftning som igjen kan føre til urinsyregigt.   

Årsagen til sygdommen skyldes altså højt nivå af urinsyre i blodet. Dette kan skyldes mange forskellige forhold som f.eks højt alkoholindtag (øl og brændevin), sukkerholdige drikke, psoriasis, forskellige blodsygdomme, indtag af mad fra indvolde, brug af vanddrivende medicin, blyforgiftning  etc. Mange har også højt nivå af urinsyre af medfødte årsager.

 Hvor almindelig er sygdommen?

Man regner at ca 0,3 % av befolkningen har denne sygdommen – det vil sige ca 150.000 i Danmark. De fleste er mænd (90%) i alderen 40-60 år.  Kvinder får hyppigst denne sygdommen i 60-80 års alder. Når kvinder får denne sygdommen i ung alder (< 30 år), skal man mistænke årsager, som arvelig sygdom, stort alkoholforbrug, blyforgiftning eller langvarig brug af vanddrivende mediciner.

 Behandling.

Det akutte anfald behandles med betændelsesdempende gigtmedicin (NSAIDs) som man kan købe på apoteket med og uden recept. Man kan også køle ned det angrebne led med kulde (for eksempel frosne erter i pose som pakkes rundt leddet).

I nogle tilfælde kan reumatologen injisere en sprøjte med binyrebarkhormon ind i leddet med god og hurtig virkning.

Forebyggelse af anfald  sker typisk ved at man holder seg vekk fra fødevarer og alkoholholdig drikke (øl og brændevin), sodavand, som man ved af erfaring fra sig selv giver anfald. Mælkemad som mælk, yughourt, ost etc reducerer urinsyrenivået i blodet. Det samme gør kaffe.

Hvis dette ikke er godt nok bruger man en medicin (allopurinol) som reducerer urinsyrenivået og derved forhindrer eller reducerer anfald. Denne type medicin skal da tages dagligt, og egen læge kontrollerer denne behandlingen.

Vanddrivende medicin som bruges for hjertesygdom og højt blodryk, kan øge urinsyrenivået og derved give anfald. Man kan da skifte til en anden type vanddrivende medicin.  

Der er for øvrigt flere nye mediciner på vej i behandlingen af urinsyregigt.