Tendinit (seneskædebetændelse)
Med tendinit menes betændelse langs sener. Sene er den ende af muskelen som fæster sig til knogler, og senen er fast og mindre elastisk end muskelen. Man kan føle på sin egen achillesene hvilken konsistens en sene har. Når muskelen trækker sig sammen fører det også til at senen bevæges, og denne bevægelsen foregår inde i en seneskæde som får senen til at glide let.
Ved overbelastning af muskelen (fysisk tungt arbejde eller statisk muskelarbejde) kan det opstå en reumatisk betændelse i seneskæden, og det fører til smerter ved brug af muskelen. Ved psoriasisgigt, leddegigt og Bechterews sygdom har man lettere for at udvikle senebetændelser. De mest almindelige senebetændelser er i skuldre (bicepstendinit og supraspinatustendinit), achillestendinit, og tendinit i fingre og håndled. Behandlingen består i at aflaste senen og forebygge nye senebetændelser. Fysioterapeuten vil kunne hjælpe til med dette. Ved langvarige tilfælde vil man også kunne sette en sprøjte med binyrebarkhormon langs seneskæden med god effekt. Gigtmedicin af typen NSAIDs er af begrenset værdi. |