| | Reumatoid artrit
Hvad er reumatoid arthrit?
Reumatoid arthrit (RA) er en kronisk reumatisk sygdom med betændelse i led (kronisk leddegigt). Også forskellige andre organer kan blive angrebet.
Forekomst
RA rammer ca. 0,5% af befolkningen og ca. 3 gange så mange kvinder som mænd. Sygdommen kan debutere i alle aldre, hyppigst i aldersgruppen 20 til 45 år.
Årsag
Årsagen er fortsat ukendt. Flere forhold spiller sandsynligvis ind, bl.a. arvelige faktorer. Sygdommen er imidlertid meget sjældent arvelig.
Symptomer og sygdomstegn
RA medfører som regel smerter, stivhed og hævelse i mange led, ofte symmetrisk i begge sider af kroppen.
Alle led kan blive angrebet, men mest typisk er det fingrenes grundled og mellemled, føddernes grundled samt håndleddene.
Betændelsen starter i ledhinden (synovialhinden) og ofte angribes også seneskeder som også omgives en lignende hinde.
Symptomerne er mest udtalte om morgenen med ekstra stivhed (morgenstivhed) og smerter.
Ubehandlet vil betændelsesprocessen som regel medføre, at led og sener bliver svækkede med funktionstab som reduceret bevægelighed og fejlstillinger til følge. Endvidere medfører RA ofte almensymptomer som slaphed, øget træthed, uoplagthed, vægttab samt af og til feber. Sådanne almensymptomer kan nogle gange optræde før ledsymptomerne.
Hos ca. 25% optræder der reumatiske knuder (noduli) i underhuden og i sjældnere tilfælde afficeres lunger, hjerte eller andre indre organer.
Nogle gange kan betændelsen medføre øget tryk på nerver og forårsage fx canalis carpi syndrom. Dette forårsages af tryk på nerven i håndleddet (nervus medianus) og giver stikkende eller sovende fornemmelse i enkelte fingre. Dette behandles operativt.
Udredning og undersøgelser
Udover nøjagtig sygehistorie og undersøgelse vil man i blodprøverne ofte efterhånden finde forhøjet SR og CRP, og i ca. 80% af tilfældene vil man finde antistoffer (reumafak¬tor) i blodet.
Man bruger både ultralydundersøgelse, eventuelt MR-scanning og røntgenundersøgel¬se.
Diagnosen stilles ved påvisning af typiske ledforandringer af mere end 6 ugers varighed. Hvis der samtidigt påvises reumafaktor i blodet støtter det diagnosen, men mindst 20% har det ikke. Røntgenforandringer og reumaknuder i underhuden kan også støtte diagnosen.
Andre lignende ledsygdomme bør i størst mulig grad udelukkes. Diagnosen bør derfor bekræftes af en reumatolog så tidligt som muligt.
Medicinsk behandling
Der er ingen helbredende behandling, men der findes en række medikamenter som kan dæmpe sygdommen. Afhængig af RA-type, forløb og alvorlighedsgrad vælges forskellig medicinsk behandling:
NSAIDs (non-steroidal anti-inflammatory drugs) og Paracetamol
Lokale kortikosteroid-injektioner (fx i led og seneskeder)
Methotrexat
Sulfasalazin (Salazopyrin)
Hydroxykloroquin (Plaquenil)
Leflunomid (Arava)
Azathoprinj (Imurel)
Anti-TNF-alfa-behandling (Enbrel, Humira, Remicade)
Anakinra (Kineret)
Abatacept (Orencia)
Rituximab
Tværfaglig behandling
Fysioterapi og ergoterapi
Socialmedicinske tiltag
Reumakirurgiske indgreb
Oplæring i at leve med en kronisk sygdom
Opfølgning
Egen læge har sammen med reumatolog hovedansvaret for opfølgningen. Afhængigt af sygdommens alvorlighedsgrad er det også nødvendigt med opfølgning hos reumatolog. I så fald skal man følge de foreskrevne anvisninger, og behandlingseffekten bør med jævne mellemrum vurderes af reumatolog.
Prognose og forløb
RA er i princippet en kronisk sygdom, hvor sygdomsaktiviteten kan variere og med moderne behandling er prognosen generelt god.
I nogle tilfælde kan sygdommen dog være meget aggressiv og vanskelig at få kontrol over, og det er derfor nødvendigt med tæt reumatologisk opfølgning.
Man kan læse mere om RA på hjemmesiden:
www.fou.uib.no/fd/1997/f/126001
|
