| | Psoriasisartrit
Hvad er psoriasisartrit?
Psoriasisartrit er en reumatisk sygdom med ledbetændelse hos patienter, som også har hudsygdommen psoriasis. Det er kun få patienter med psoriasis som får psoriasis-artrit.
Forekomst
Ca. 1-2% af befolkningen har psoriasis og 5-10% af disse har psoriasisarthrit. Ca. lige mange kvinder som mænd får sygdommen. Den kan starte allerede i barnealderen (juvenil psoriasisarthrit) men mest almindeligt i 30-40 års alderen.
Årsag
Årsagen er ukendt. Der foreligger en lille arvelig disposition, idet der er en lille øget forekomst hos nære familiemedlemmer til patienter med psoriasisarthrit.
Symptomer og sygdomstegn
Psoriasisarthrit kan arte sig på forskellige måder og inddeles i 6 typer, hvor forløb, alvorlighedsgrad og behandling er forskellig. Udover hudplagerne har de en betændelsesreaktion i led medførende smerte, stivhed og som regel ledhævelse til fælles. Oftest angribes få led - fra 2-5 led (type 1), nogle gange kun 1 led (type 2) fx et knæled. Nogle gange angribes kun fingrenes yderled (type 3), andre gange angribes mange led symmetrisk på samme måde som ved ordinær leddegigt (type 4). En sjælden gang ser man meget aggressiv ledbetændelse i mange led, hvor der kommer udtalte leddestruk¬tioner (type 5). Endelig har man en form der minder om Bechterews sygdom (type 6), hvor haleben, evt. nakke og ryg angribes.
Udredning og undersøgelser
Sammen med nøjagtig sygehistorie og klinisk undersøgelse finder man ofte forhøjet SR og CRP i blodprøver, mens blodprøver for ordinær leddegigt (Waalers test og andre reumaprøver) er negative. Ved type 6 vil man som ved Bechterews sygdom finde øget forekomst af vævstypen HLA-B27. Røntgenundersøgelse, evt. ultralydundersøgelse eller MR-scanning af de aktuelle led kan påvise graden af ledforandringer.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved påvisning af ledforandringer hos patienter med psoriasis på huden eller negleforandringer. Nogle gange er det nødvendigt med en hudlægevurdering for at afklare, om patienten har psoriasis. Arthritforandringerne kan komme før hudsympto¬merne, men udslættet optræder sædvanligvis først. Psoriasisarthrit-diagnosen bør bekræftes af reumatolog.
Medicinsk behandling
Der er ingen helbredende behandling, men der findes en række medikamenter som kan dæmpe sygdommen. Afhængigt af type psoriasisarthrit, forløb og alvorlighedsgrad kan følgende medicinske behandling være aktuel:
NSAIDs (non-steroidal anti-inflammatory drugs) og Paracetamol Lokale kortikosteroid-injektioner (fx i led eller seneskeder) Methotrexat Sulfasalazin (Salazopyrin) Anti-TNF-alfa behandling (Enbrel, Humira, Remicade)
Tværfaglig behandling
Fysioterapi og ergoterapi Socialmedicinske tiltag Reumakirurgiske indgreb Oplæring i at leve med en kronisk sygdom
Opfølgning
Egen læge har i samarbejde med reumatolog hovedansvaret for opfølgningen. Afhængigt af sygdommens alvorlighedsgrad er det også nødvendigt med opfølgning hos reumatolog og hudlæge, særligt hvis det bliver nødvendigt med medicinsk behandling udover NSAIDs. I så fald skal man følge de foreskrevne anvisninger, og behandlingsef¬fekten bør med jævne mellemrum vurderes af reumatolog.
Prognose og forløb
Ved de fleste typer af psoriasisarthrit er prognosen god. Forhåbentlig vil moderne behandling vise sig at bedre prognosen også ved type 5, hvor der ellers ofte kommer svære leddestruktioner. Psoriasisarthrit er i princippet en kronisk sygdom, men i lange perioder kan sygdommen være i ro.
|