| | Polymyalgia rheumatica
Hvad er polymyalgia rheumatica (akut muskelgigt)?
Polymyalgia rheumatica er en reumatisk sygdom som giver smerter og stivhed i skul-der-, nakke-, hofte- og lårmuskulaturen samt almen sygdomsfølelse.
Sygdommen er nært beslægtet med arteriitis temporalis (betændelse i tindingeåren), da nogle patienter har begge sygdomme samtidigt.
Forekomst
Polymyalgia rheumatica er meget almindelig hos kvinder og mænd over 50 år. Kvinder rammes noget oftere end mænd. Sygdommen er specielt hyppig i Skandinavien og blandt skandinaver bosat i andre lande. Sygdommen optræder meget sjældent hos personer under 50 år.
Årsag
Tidligere troede man at sygdommen skyldtes betændelse i de mellemstore arteriers (iltholdige blodkar) vægge, fordi den så ofte optrådte sammen med arteriitis temporalis, men mange stiller sig i dag tvivlende overfor dette. Måske skyldes sygdommen betændelse i vævet som omringer fx skulder- og hofteled. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor betændelsen opstår.
Sygdommen er ikke arvelig og skyldes heller ikke specielle vejrforhold eller miljøforure¬ning.
Symptomer og sygdomstegn
Polymyalgia rheumatica giver akut stivhed og smerter i muskulaturen. Særligt musklerne i nakke, skulder, overarm, hofte og lår rammes. Stivheden er mest udtalt om morgenen og efter at patienten har været i ro (siddet/ligget). Sygdommen giver ofte træthed, nedsat appetit, vægttab, nattesved og influenzafølelse.
Mange patienter har betydelig sygdomsfølelse.
Nogle patienter klager over ændret smagssans, nedsat hørelse og ledsmerter. Ca. 1/3 har forbigående betændelse i led, specielt knæled, ankler og håndled. Nogle føler stramhed i knæhasen som kan skyldes en cyste (Bakers cyste), som optræder alene eller ledsager en betændelse i knæleddet.
Under 10% udvikler arteriitis temporalis, som kan opstå både før, samtidigt eller efter symptomer på polymyalgia rheumatica.
Udredning og undersøgelser
Som regel er det tilstrækkeligt med en grundig klinisk lægeundersøgelse. Blodprøver skal tages både som støtte for diagnosen og for at udelukke tilstande, som kan ligne polymyalgia rheumatica, dette gælder specielle muskelsygdomme og stofskifteforstyrrel¬ser.
Hvordan stilles diagnosen?
Man stiller diagnosen ud fra de typiske symptomer og ved at udelukke andre sygdomme. Herudover vil SR være forhøjet hos de fleste. Der er udarbejdet internatio¬nale kriterier, som skal være opfyldt for at kunne stille diagnosen.
Behandling
Sygdommen behandles med Kortison-tabletter (Prednisolon).
Ved en ukompliceret polymyalgia rheumatica starter man behandling med 15-20 mg Prednisolon dagligt. Den daglige dosis reduceres gradvist til den mindste dosis, som er nødvendig for at holde sygdommen i rimelig ro, hvor patienten har det rimeligt godt med få og beskedne gener.
Det er almindeligt med flere års Prednisolonbehandling. Man forsøger dog at stoppe behandlingen, når patienten ikke længere har gener - første gang efter et års behandling. Desværre mislykkes det i 50% af tilfældene, og patienten må starte behandlingen igen. Behandlingstiden kan således vare fra 1-11 år.
Prednisolon kan imidlertid give mange og alvorlige bivirkninger afhængigt af den daglige dosis og hvor længe behandlingen varer. Den hyppigste bivirkning er knogleskørhed (osteoporose), som særligt rammer kvindelige patienter. Derfor får alle med polymyalgia rheumatica tilbudt behandling mod knogleskørhed enten i form af østrogener eller bisfosfonater (Fosamax/Fosavance).
Ved brug af høje doser Prednisolon kan man udvikle sukkersyge. Patienter som får polymyalgia rheumatica og som i forvejen har sukkersyge vil ofte have brug for større doser Insulin, så længe de bruger Prednisolon.
Nogle patienter ønsker enten ikke at bruge Prednisolon eller udvikler så svære bivirkninger, at man må vælge en anden behandling - oftest da med Methotrexat.
Opfølgning
Så længe behandlingen varer, bør patienten gå til regelmæssig lægeundersøgelse, hver 2. uge de første 2 måneder og derefter hver 3. måned.
Prognose og forløb
Der er ikke øget risiko for at udvikle kræft eller hjertekarsygdomme ved polymyalgia rheumatica. Sygdommen brænder ud men det kan tage fra 1-11 år.
Hvad skal jeg passe på?
Følg nøje lægens dosering af Prednisolon.
Kortison (virkestoffet i Prednisolon) er et livsvigtigt hormon som kroppen lagrer i nyrerne. Ved ekstra tilførsel af Kortison vil kroppens egen produktion aftage, og derfor skal Prednisolondosis langsomt trappes ned således at kroppen får tid til at genoptage sin egen produktion.
Man må ikke selv reducere Prednisolondosis.
Prednisolon nedsætter immunforsvaret og øger dermed risikoen for at få infektioner. Det gælder specielt, hvis man får høje doser (mere end 8,75 mg dagligt over længere tid). Hvis man får feber eller andre tegn til infektionssygdom, bør man kontakte læge.
Fysisk aktivitet modvirker både udvikling af knogleskørhed og mindsker risikoen for infektioner og hjertesygdomme.
Kontakt læge, hvis du mærker nye symptomer.
|
