Lupus hovedpine afHans-Jacob Haga Systemisk Lupus Erythematosus (SLE, LUPUS) er en kronisk bindevævssygdom der hovedsageligt rammer kvinder i alderen 20-60 år. Et af de mest almindelige symptomer er hovedpine, der kan være meget invaliderende. Der er rapporteret om hovedpine hos 32 til 78% af alle med SLE. Det har været foreslået at LUPUS-hovedpinen hænger nøje sammen med aktiviteten i sygdommen og at den kan skyldes en betændelsestilstand i hjernen. Denne antagelsen bygger på at binyrebarkhormon (Prednisolon) i nogle tilfælde kan reducere hovedpinen kraftigt. Nyligt er der derfor blevet udført flere store videnskabelige studier for at afklare dette, og resultaterne vil blive gengivet her. I et studie fra Brasilien (referanse 1) undersøgte man 207 patienter med SLE, og fandt at 75.7% periodevis havde hovedpine, mod 66% hos patienter med andre gigtlidelser. De fleste af SLE-patienterne havde en typisk migrænehovedpine (66.1%), og 13.9% havde spændingshovedpine som man ofte forbinder med stress. Begge typer hodepine var forbundet med Raynauds fænomen, hvilket er anfald med hvide fingre (ligfingre) som ca 25% af SLE-patienterne har. Forfatterne til dette studiet konkluderer at LUPUS-hovedpinen hovedsageligt er forbundet med stress, og ikke med sygdomsaktiviteten i sig selv. I et græsk studie (referanse 2) har man gennemgået mange studier (metaanalyse) om hovedpine ved SLE, og de konkluderer følgende: De fleste tilfælde af hovedpine ved SLE er migrene (ca 31.7%) og spændingshovedpine (23.5%). De sætter spørgsmåltegn ved om der findes nogen ”LUPUS-hovedpine”. I et norsk studie (referense 3) har man fundet at 66% af SLE-patienterne periodevis havde hodepine, og blandt disse hadde 38% klassisk migræne, og 36% havde spændingshovedpine. De fandt at migræne var forbundet med isolation og angstproblemer, medens spændingshovedpinen var forbundet med stress og depression. De fandt ingen sammenhæng mellem hovedpine og sygdomsaktivitet eller tilstedeværelse af specifikke antistoffer i blodet. KONKLUSION: Ingen af disse store studier tyder på at hovedpinen ved SLE er anderledes end hovedpinen som man ser hos raske eller med andre gigtsygdomme. Det synes at dreje sig om migræne og spændingshovedpine, og skal behandles derefter. Forfatterne til disse studierne mener ikke at hovedpinen er knyttet til sygdomsaktiviteten, men at den er mere relateret til det stress det er at have kroniske smerter og kronisk sygdom. Der er nogle studier der tyder på at høj dosis binyrebarkhormon kan hjælpe på smerterne, men andre studier viser det modsatte. Referanse 1: Lessa B, Santana A, Lima I, Almeida JM, Santiago M: Prevalence and classification of headache in patients with systemic lupus eryhematosus. Clin Rheumatology 2006; 25:850-853. Referanse 2: Mitsikostas DD, Sfikakis PP, Goadsby PJ: A meta-analysis for headache in systemic lupus erythematosus: the evidence and the myth. Brain 2004; 127:1200-1209. Referanse 3: Omdal R, Waterloo K, Koldingsnes W, Husby G, Mellgren SI: Somatic andpsychological features of headache in systemic lupus erythematosus. Journal of Rheumatology 2001; 28(4): 772-779. |